GENERELLE VILKÅR & BETINGELSER


GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER FOR BRUG AF WORKR® APPLIKATIONEN

1. Aftaleforhold

Disse ”Generelle vilkår og betingelser for brug af WORKR® applikationen” (herefter benævnt ”Vilkårene”) regulerer adgangen til og anvendelsen af applikationen benævnt ”WORKR®” samt det indhold og de produkter og tjenester, der stilles til rådighed i forbindelse hermed.

Vilkårene gælder i forholdet mellem dig som bruger af WORKR® applikationen og udbyderen af WORKR® applikationen, et selskab ved navn Yomisé P/S, CVR-nr. 37303933, Themsvej 43, DK-8240 Risskov, Danmark (herefter benævnt ”Selskabet”).

Med betegnelsen ”dig”, ”din” og ”du” sigtes til enhver bruger af WORKR® applikationen uanset, om der er tale om en privat bruger (f.eks. en jobsøgende) eller en virksomhed (der f.eks. søger efter arbejdskraft).

Din adgang til og brug af tjenesterne i WORKR® applikationen udgør dit samtykke til at være bundet af Vilkårene, som etablerer et aftaleforhold mellem dig (brugeren) og Selskabet.

Det er en betingelse for enhver form for brug af WORKR® applikationen, at du har samtykket til at være bundet af Vilkårene.

I tilknytning til Vilkårene gælder de i Selskabets persondatapolitik anførte vilkår og betingelser for Selskabets indsamling og behandling m.v. af persondata. Persondatapolitikken kan findes her: persondatapoltik.

Vilkårene og persondatapolitikken udgør samtlige de vilkår og betingelser, der skal anses for at udgøre den mellem dig (brugeren af WORKR® applikationen) og Selskabet indgåede aftale.

 

2. De af Selskabet udbudte tjenester i WORKR® applikationen

WORKR® applikationen er en platform, hvor det er muligt for privatpersoner og virksomheder at komme i kontakt med hinanden omkring blandt andet udførelsen af konkrete arbejdsopgaver, levering af varer, samkørsel, udlejning af biler og ferieboliger og meget mere. Applikationen kan bruges af såvel privatpersoner som af virksomheder, og den vil kunne anvendes både af jobsøgende, der er interesserede i at finde en permanent stilling, og jobsøgende, der alene er interesserede i at påtage sig et bestemt stykke arbejde af kortere varighed (f.eks. en freelance-opgave). Desuden vil applikationen kunne anvendes til en lang række andre tjenester, der er beskrevet nærmere i selve applikationen.

Det forhold, at Selskabet stiller WORKR® applikationen til rådighed for ovennævnte tjenester, bevirker ikke, at Selskabet bliver part i det aftaleforhold, der måtte blive etableret mellem brugerne af WORKR® applikationen. De aftaler (om f.eks. ansættelse eller antagelse af arbejdskraft), der måtte blive indgået mellem brugerne af WORKR® applikationen, vedrører ikke Selskabet og Selskabet bliver således på ingen måde part i sådanne aftaler.

Enhver bruger af WORKR® applikationen accepterer ved afgivelsen af brugerens samtykke til Vilkårene, at der ikke kan rejses nogen former for krav mod Selskabet i relation til de aftaler (om f.eks. ansættelse eller antagelse af arbejdskraft), der måtte blive indgået mellem brugerne af WORKR® applikationen.

 

3. Ejerskab til WORKR® applikationen

Selskabet ejer alle rettigheder til WORKR® applikationen. Din anvendelse af WORKR® applikationen giver dig ingen rettigheder hertil udover de rettigheder, der fremgår af Vilkårene, herunder navnlig Vilkårenes pkt. 4 om licens til brug af WORKR® applikationen.

 

4. Licens til brug af WORKR® applikationen

Med dit samtykke til at være bundet af Vilkårene bevilliger Selskabet dig en begrænset, ikke-eksklusiv, ikke-underlicenserbar, genkaldelig og ikke-overdragelig licens til at tage adgang til og bruge WORKR® applikationen på dine elektroniske medier (mobiltelefon, pc m.v.) i forbindelse med din brug af tjenesterne i WORKR® applikationen.

Såfremt Vilkårene ikke overholdes, har Selskabet ret til omgående og uden varsel at tilbagekalde licensen.

Konsekvensen heraf vil bl.a. være, at du ikke længere har ret til at bruge WORKR® applikationen.

 

5. Forpligtelser og restriktioner for brugere af WORKR® applikationen

Ingen brugere af WORKR® applikationen må foretage nogen af de nedenfor nævnte handlinger:

  • kopiere, reproducere, ændre eller skabe afledte værker baseret på, distribuere, licensere, lease, sælge, videresælge, overføre, offentligt fremføre, offentligt opføre, transmittere, streame, udsende eller på anden vis udnytte de tjenester, der er indeholdt i WORKR® applikationen, bortset fra som udtrykkeligt tilladt af Selskabet i medfør af Vilkårene;
  • dekompilere, foretage ”reverse engineering” på eller demontere tjenesterne indeholdt i WORKR® applikationen med undtagelse af som tilladt ifølge gældende lov;
  • “spejle” eller “frame” nogen del af tjenesterne i WORKR® applikationen;
  • foranledige eller lancere noget program eller script med henblik på “scraping”, indeksering, “surveying”, eller på anden vis foretage “data mining” af nogen del af tjenesterne i WORKR® applikationen eller urimeligt bebyrde eller hindre drift og/eller funktion af nogen del af tjenesterne i WORKR® applikationen;
  • forsøge at opnå uautoriseret adgang til eller hæmme nogen del af tjenesterne i WORKR® applikationen eller dets relaterede systemer eller netværker.

Det er enhver bruger af WORKR® applikationens forpligtelse stedse at sørge for, at alle myndighedskrav og forpligtelser til at betale skat og moms i relation til de aftaler (om f.eks. ansættelse eller antagelse af arbejdskraft), der måtte blive indgået mellem brugerne af WORKR® applikationen, overholdes.

Ligeledes gælder, at det er enhver brugers forpligtelse at sørge for, at alle arbejdstilladelser m.v., der måtte være nødvendige og påkrævet for, at de aftaler (om f.eks. ansættelse eller antagelse af arbejdskraft), der måtte blive indgået mellem brugerne af WORKR® applikationen, er indhentet og stedse overholdes.

Du indvilliger i at overholde alle gældende love under brug af tjenesterne i WORKR® applikationen, og du må kun anvende tjenesterne til lovlige formål.

 

6. Brug af tjenesterne i WORKR® applikationen

WORKR® applikationen og de tjenester, der stilles til rådighed heri, må ikke benyttes af personer under 18 år.

I relation til nogle af de tjenester, der stilles til rådighed i WORKR® applikationen, gælder, at du som bruger skal registrere og opretholde en brugerkonto. En brugerkonto kan oprettes af såvel virksomheder, som privatpersoner (over 18 år).

Når du opretter en brugerkonto, vil du blive bedt om at indsende visse personlige oplysninger til Selskabet. Disse personlige oplysninger kan bl.a. omfatte dit navn, adresse, alder, telefonnummer, e-mailadresse, betalingskortoplysninger m.v. Du er forpligtet til at sørge for, at disse oplysninger altid er korrekte og opdaterede.

For så vidt angår Selskabets behandling og brug af ovennævnte oplysninger henvises til ”Persondatapolitik for WORKR® applikationen”, som kan findes her: persondatapolitik.

Du må ikke autorisere tredjeparter til at bruge din brugerkonto, og du må ikke tildele eller på anden vis overføre din brugerkonto til nogen anden person eller enhed.

For så vidt angår det indhold, som du som bruger af WORKR® applikationen måtte uploade til WORKR® applikationen eller indsende til Selskabet ved din brug af WORKR® applikationen, indestår du for følgende:

  • du har alle rettigheder, som er nødvendige for at uploade eller indsende det pågældende indhold;
  • hverken indholdet af eller indsendelsen eller uploadingen af det materiale eller de oplysninger, som uploader eller indsender, udgør en overtrædelse, et misbrug eller en krænkelse af nogen tredjeparts rettigheder, eller rettigheder til offentlig omtale eller databeskyttelse, eller vil resultere i brud på nogen gældende lov eller bestemmelse.

Du må ikke uploade eller indsende materiale eller oplysninger som er ærekrænkende, injurierende, hadefuldt, voldeligt, obskønt, pornografisk, ulovligt eller på anden vis fornærmeligt. Selskabet kan, men er ikke forpligtet hertil, gennemgå, overvåge eller fjerne materiale eller oplysninger, som er uploadet eller indsendt af dig.

Selskabet har ret til at benytte alle oplysninger og alt materiale, som du uploader til WORKR® applikationen eller på anden måde indsender til Selskabet.

 

7. Betaling

Selskabet kan – efter forudgående meddelelse herom – kræve betaling for din fortsatte brug af WORKR® applikationen eller udvalgte tjenester indeholdt heri.

Såfremt der opkræves betaling for brug af WORKR® applikationen eller udvalgte tjenester indeholdt heri, vil dette blive meddelt i WORKR® applikationen.

 

8. Selskabets brug af referencer

Selskabet har ret til at anvende brugerens navn som reference i Selskabets markedsføring af WORKR® applikationen. Dette gælder dog ikke i relation til private brugere (jobsøgende), men alene i relation til de brugere, der er virksomheder (uanset selskabsform).

Endvidere har Selskabet ikke ret til at bruge en brugers navn som reference i markedsføringen af WORKR® applikationen, såfremt en bruger skriftligt har frabedt sig dette ved henvendelse til Selskabet.

 

9. Selskabets ansvar, ansvarsbegrænsning og skadesløsholdelse

WORKR® applikationen og de tjenester, der stilles til rådighed med WORKR® applikationen, leveres som “de fremgår” og “som de er til rådighed”.

Selskabet fremsætter ingen garantier eller erklæringer angående pålideligheden, rettidigheden, kvaliteten, egnetheden eller tilgængeligheden WORKR® applikationen eller af de tjenester eller nogen tjenester eller produkter, der gives adgang til ved brug af WORKR® applikationen.

Som bruger af WORKR® applikationen accepterer du, at din anvendelse af WORKR® applikationen og de heri indeholdte tjenester, udelukkende anvendes for din risiko i det maksimale omfang, som det er tilladt i henhold til gældende lov.

Selskabet er ikke ansvarlig for eventuelle skader, ansvar eller tab, der udspringer af din brug af eller tiltro til WORKR® applikationen eller de heri indeholdte tjenester eller nogen transaktion eller noget forhold mellem dig og andre brugere af WORKR® applikationen.

Du indvilliger i at skadesløsholde og fritage Selskabet for ethvert ansvar og/eller tab som følge af dit brud på eller krænkelse af nogen af Vilkårene.

 

10. Opsigelse og ophævelse

Selskabet kan – uden nogen særlig anledning og alene efter Selskabets eget valg – opsige det aftaleforhold, der etableres mellem dig som bruger af WORKR® applikationen og
Selskabet, til ophør med et varsel på tre måneder. Opsigelsen skal meddeles skriftligt til den e-mailadresse, som brugeren har oplyst til Selskabet.
Selskabet kan endvidere ophæve det aftaleforhold, der etableres mellem dig som bruger af WORKR® applikationen og Selskabet, til ophør med omgående virkning, såfremt du misbruger WORKR® applikationen eller overtræder Vilkårene.

Konsekvensen af, at aftalen opsiges eller ophæves, er, at du ikke længere må benytte WORKR® applikationen.

Vilkårenes bestemmelser i pkt. 1, 2, 3, 8, 9, 11 og 13 gælder fortsat selv om aftaleforholdet måtte være blevet opsagt eller ophævet.

 

11. Henvendelser til Selskabet

Alle henvendelser og meddelelser til Selskabet angående WORKR® applikationen og Vilkårene skal ske ved brug af følgende kontaktoplysninger:

E-mail:
Kontakt@workr.dk
Postadresse:
Yomisé P/S
Att.: Support-afdelingen
Themsvej 43
DK-8240 Risskov

 

12. Ændringer af Vilkårene

Selskabet kan ændre de i Vilkårene indeholdte bestemmelser med et varsel på 3 måneder. Ændringer vil alene blive varslet på WORKR® applikationen.

 

13. Lovvalg og værneting

Vilkårene og det aftaleforhold, der etableres mellem Selskabet og dig som bruger af WORKR® applikationen, er underlagt dansk ret.

Enhver tvist, der relaterer sig til Vilkårene, din brug af WORKR® applikationen og/eller det mellem dig og Selskabets etablerede aftaleforhold, skal afgøres af de danske domstole. Retten i Aarhus skal så vidt muligt være værneting i første instans.